Lad det ske

Jeg tror aldrig nogenside den kommer ud… Måske vender den helt forkert?

Hendes stemme er anspændt og opgivende. Klokken er fire en fredag eftermiddag. Jeg sidder i bilen da hun ringer. Jeg er på vej til fødegangen. “Mød mig om halvanden time, så ser vi..“, siger jeg.

Hendes frustrationen lyser langt væk, da vi mødes. Terminsdatoen var for 5 dage siden. Det er hendes andet barn. Tålmodigheden er brugt op. Hun kan næsten ikke holde ud at skulle være gravid længere. Hun længes efter sit barn, og efter at få sin krop for sig selv igen.

Hun har været fast besluttet på at føde i denne uge. På min vagt, som hun ved slutter sammen med weekenden. Manden står ved hendes side. Stryger hende over lænden, og smiler overbærende. Han ved, at det er ude af deres hænder. Det sker, når det sker.

Jeg mærker på hendes mave. Barnet ligger fint. Ryggen er velplaceret i livmoderens ene side. Hovedet vender nedad. Det står ikke helt fast, men klar til at glide videre ned i bækkenets ovale indgang – på vej mod lyset og livet udenfor. Når det er tid.

Babyen sparker, da jeg omkranser den med mine hænder, for at vurdere dens vægt. Den har en fin størrelse. 3900 gram, tænker jeg. Jeg lytter til den med træ-stetoskopet. Hjertelyden er stærk og smuk. Alt er godt. Barnet får fortsat godt med næring, til trods for den fremskredne graviditet. Kvinden er utålmodig – det er fint, så kan hun lettere være i fødslen, når veerne snart raser i hendes krop. Når hun ser dem som en velkommen gave til at få afsluttet graviditeten. Den er hun træt af: Ja tak til fødsel. Ja tak til veer. Et godt udgangspunkt.

Hun får akupunktur. Afslappende, styrkende og balancerende. Balance mellem krop og sind. Afspændthed helt ind i kroppens inderste fibre. Fokus skal ændres fra frustration og anspændthed, til en overgivelse hvor hun ubevidst giver slip og lader det ske, når det skal ske.

Til sidst undersøger jeg hende indvendigt. Livmoderhalsen er blød som smør, og livmodermunden er allerede begyndt at give efter for barnets tyngde. Jeg tilbyder at løsne fosterhinderne. Hun takker ja. Håber det er dét, der skal til, for at få fødslen igang. Jeg ordinerer søvn og positive tanker.

Mørket er faldet på, da de går fra fødegangen. Hånd i hånd. Hun med et lille smil på læben. Anspændtheden er væk. Hun har fornyet tro på, at det nok skal ske. Han bevæger sig rankt og fuld af kærlighed, ved hendes side. Hun er ikke længere sin egen fødsels ubevidste hindring.

Natten bringer ro og søvn til jordemoderen.

Næste gang jeg hører hendes stemme, er det blevet formiddag. Denne gang er stemmens klang en anden. Den afslører atter en spænding, men det er en anden spænding end sidst. Anspændtheden er afløst af forventningsfuldhed og glæde: “Så. Nu gik vandet!

lotus

Vil du med til Fødeland igen en anden gang? Så følg Damens blog på Facebook Instagram eller Bloglovin  . Del gerne med damerne i dit liv – det vil gøre mig virkelig glad!

Lignende indlæg

Skriv en kommentar - det gør mig glad :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    Elsker at følge med i de små historier fra din hverdag ❤️