Fødsel på mors præmisser

Vi mødes i jordemoderkonsultationen.

Hun venter sit fjerde barn, og maven ligner én, der snart ikke kan blive større. Terminsdatoen er lige om hjørnet, men hun er fuld af tålmodighed. “Vi har det godt! Han kommer, når det er tid” siger hun, og stryger omsorgsfuldt sin runde mave, mens hun smiler.

Hun udstråler de kerneværdier, der er så gode at have i baghånden, når man snart skal føde. Ro. Tålmodighed. Tillid – til sig selv, sit barn og til mig – hendes jordemoder. Hendes kinder gløder på den der helt særlige måde, der afslører at hun har et fint flow af oxytocin i sin krop.

Hendes varme hånd klemmer min til afsked: “Vi ses!“. – Jeg smiler til hende mens jeg siger :”Jeg glæder mig!

Et par dage senere tikker der en sms ind på min telefon. “Jeg tror, vi skal holde fødselsdag i dag… 🙂“.

Kort tid efter ringer hun. Fortæller mig at livmoderen arbejder mere insisterende end før, og at hun begynder at kunne genkende følelsen af de kræfter, der skal hjælpe hende med at få den lille, som hun længes sådan efter, i sine arme.

Hun befinder sig godt derhjemme. Fortæller mig at hun går rundt i mellem træerne i sin have, og skiftevis nynner og trækker vejret tungt – alt imens hun forestiller sig hvordan barnet arbejder sig den rette vej ned i bækkenet.

Da tusmørket falder på ringer hun igen. Hun er kortfattet. Koncentreret om sit arbejde. Veerne tager fat nu, og vi aftaler at mødes på fødegangen.

Vi mødes en time senere. Foroverbøjet står hun, med en støttende hånd over lænden fra sin mand. Han er ikke i tvivl om, hvor og hvor hårdt han skal trykke. Hun svajer stille fra side til side, mens veen uden nåde flår i hende. Hun tvivler kort på sig selv. Fanger mit blik.

Jeg sporer en snert af tvivl og frygt i hendes øjne: “Hvad skal jeg gøre?!” “Klarer jeg dette her endnu en gang?

Jeg opmuntrer hende: “Du klarer det fantastisk!” “Lyt indad – du gør alt det rigtige“. “Vi hjælpes ad!” “Vi skal snart se ham!” “Husk, at vi er her med dig!

Hun trækker vejret dybt. Smiler hurtigt til sin mand, og genfinder troen på sin egen styrke.

På fødestuen lytter jeg til barnets hjertelyd. Med mine hænder, mærker jeg forsigtigt på hendes mave. Konstaterer at barnets hoved står dybt, og at hjertelyden er stærk og sund.

Jeg kan høre på skiftet i hendes lyde, at fødslen nærmer sig. Jeg har ikke behov for at undersøge hende indvendigt, og jeg ved fra vores samtaler, at hun helst er fri. Føler det forstyrrer.

Instinktivt tager hun sin hånd ned mellem sine ben. “Han kommer nu”. Hun ved præcis hvad hun skal gøre – det har vi talt om, og hun husker hvert et ord.

Vandet går med et lille sprøjt. Jeg konstaterer at det er fint og klart – og at hjertelyden fortsætter normalt.

Snart ses toppen af et mørkhåret barnehoved under sin mors blide berøring. Med lukkede øjne og en hånd på det lille hoved, forsøger hun at slappe af i sin underkæbe. Hun puster og lader livmoderen gøre det, den er så god til.

Blot to veer senere fødes han med sin mors hånd på hovedet. Stærk og fin løftes han op til hende, hvor han belønnes med et forsigtigt kys. Hun kigger på sit barn, og derefter op på sin mand. Han smiler stolt til sin kvinde, med tårer i øjenkrogen.

Kort tid efter fødes moderkagen, og jeg konstaterer at hendes flotte arbejde under pressefasen har resulteret i et intakt underliv. Vi taler hurtigt om vigtigheden af at optage knibeøvelser.

Den lilles smaskelyde tilkendegiver, at han er ved at være parat til at sutte. Hun hjælper ham til brystet, og vi konstaterer sammen, at han har fint fat.

Roen sænker sig på fødestuen, og med røde kinder forlader jeg stille rummet. Far, mor og barn. Jeg bliver aldrig træt af det.

Selvom jeg har oplevet det mange gange før, bliver jeg altid rørt lige lukt ind i hjertekulen.

Med ét mærker jeg også trætheden komme snigende. Trætheden, taknemmeligheden og stoltheden. Stoltheden over, endnu engang at være vidne til, hvad vi kvinder er i stand til at formå, når blot vi føler os forståede, trygge og har tillid til vores egen krops formåen.

full-moon-415501_640

 

Sagde Damen

Har du lyst til at læse mere fra Dameland så følg mig på

Facebook  Instagram eller Bloglovin –  og del gerne med damerne i dit liv – det vil gøre mig helt vildt glad! 🙂

 

 

 

Lignende indlæg

Skriv en kommentar - det gør mig glad :-)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *