ANNONCE
Op mod 80 % af hudens synlige aldring skyldes UV-eksponering og ikke alderen i sig selv; fænomenet kaldes fotoaldring. Alligevel tænker de fleste på solskader som den røde, ømme hud efter en enkelt dag på stranden. De alvorligste skader er dem, du aldrig når at mærke. De hober sig op lag på lag gennem årene og melder sig først lang tid efter.
Dette er også en af grundene til at man ofte fraråder unge at benytte sig at overdreven solbadning.
Hvad solskader egentlig er
Der findes to slags skade, og de opfører sig vidt forskelligt. Den akutte solskoldning kender alle: rødme, varme og afskalning, der klinger af i løbet af cirka syv dage. Den kumulative skade sidder dybere, nede i hudens bindevæv, hvor kollagen og elastin brydes langsomt ned, uden at noget advarer dig undervejs.
Forskellen skyldes to typer stråling. UVB rammer overfladen og står bag den røde solskoldning, mens UVA trænger dybere ned og nedbryder bindevævet indefra, fordi dens længere bølgelængde når helt ned i læderhuden. Netop fordi UVA sjældent giver en reaktion, du kan mærke med det samme, er den den mest oversete kilde til varig skade.
Vil du grave et spadestik dybere, forklarer artiklen Hvad er solskader, hvordan bølgelængden afgør, hvor dybt skaden sætter sig.
Kan man få solskader i skyet vejr
Ja. Et skydække blokerer kun en brøkdel af UV-strålingen; op mod 80 % kan slippe igennem et tyndt skylag, og især UVA slipper næsten uhindret gennem både skyer og almindeligt vinduesglas. Eksponeringen fortsætter altså, selv når himlen er grå, og huden ikke føles varm.
De typiske hverdagskilder er sjældent dem, man går og tænker på:
- Sollys gennem bilruden på pendlerturen
- Genskin fra vand, sand og sne, der forstærker strålerne
- Korte gå- og cykelture året rundt
- Ophold ved et vindue på arbejdspladsen
Sådan aflæser du solskadet hud
Solskadet hud viser sig sjældent som rødme. De tidlige tegn er pigmentpletter, ujævn tekstur og et langsomt tab af elasticitet. Det er forandringer, der sker så gradvist, at de nemt forveksles med ganske almindelig aldring.
Behandling og pleje af solskadet hud
Lige efter eksponering har huden brug for tre ting, og i den rækkefølge: køling, fugt og ro. Kølingen dæmper den betændelsestilstand, der ellers arbejder videre under overfladen, og rigelig fugt hjælper hudbarrieren med at holde på vandet, mens den reparerer sig selv. Læg produkter med parfume og alkohol væk i denne fase, for de belaster en hud, der i forvejen er svækket.
På den lange bane handler det mindre om at dække over og mere om at give hudens egen genopbygning noget at arbejde med. Ingredienser, der sætter gang i kollagenproduktionen og udjævner pigment, mildner over måneder de synlige tegn på solskadet hud. Men resultatet kommer af udholdenhed, ikke af hurtige kure.
Guiden Sådan plejer du solskadet hud tager dig gennem hjemmeplejen trin for trin. Skifter en plet derimod form, farve eller størrelse, hører den hjemme hos lægen og ikke i badeværelsesskabet.
Realistisk forebyggelse i en travl hverdag
Den bedste beskyttelse er i praksis ikke den mest grundige, men den, du rent faktisk får gjort hver dag. En solcreme med bred UVA- og UVB-beskyttelse som fast del af morgenrutinen, også i november, sænker risikoen for ny skade langt mere end en høj faktor, du kun finder frem om sommeren. Sæt en kasket eller et par solbriller på de dage, du alligevel er ude, så sidder vanen efterhånden af sig selv uden at fylde noget.
Solskader er ikke et engangsuheld, men summen af mange små eksponeringer. Når skaden bygger sig op lidt ad gangen og ofte i det skjulte, giver daglig beskyttelse mere mening end en indsats, der kun gælder om sommeren.
